Hvad er fordelingstal?

I ejer- eller andelsboligforeninger bestående af husstande med forskellig værdi og størrelse, er det fordelingstallet, der bestemmer hvor stor en del af de fælles udgifter og indtægter, der afholdes af den enkelte husstand. Fordelingstallet er altid angivet som en brøk, eks. 120/3.000, hvor 3.000/3.000 er den samlede sum af husstandenes fordelingstal. Fordelingstallene kan også være omtalt som fordelingsnøglen.

Tinglyste fordelingstal

Ejerforeningen eller andelsboligforeningens fordelingstal er som oftest tinglyst på foreningens blad i tingbogen. Disse fordelingstal er derfor permanent fastsatte og kan ikke ændres uden en fornyet tinglysning.

Administrative fordelingstal

Foreningen kan vælge at udarbejde administrative fordelingstal til brug i forbindelse med fordeling af særlige udgifter. Dette kan eks. være til fordelingen af udgifterne til et vaskerum, der kun benyttes af enkelte husstande i andels- eller ejerforeningen. Disse fordelingstal bør fastsættes i dialog med de berørte husstande og kan tinglyses som tillæg til vedtægterne.

Hvordan fastsættes fordelingstallet i foreningen?

Det er op til ejer- eller andelsforeningen selv at fastsætte fordelingstallet. Principielt kan alle metoder benyttes, men der er særligt to udbredte metoder:

1. Fastsættelse af fordelingstal på baggrund af areal. Med denne metode er fordelingstallet lig boligens tinglyste areal ud fra en grundlæggende antagelse om, at ejerne drager tilsvarende stor nytte af fælles forbedringer i foreningen. Hvis en ejendom samlet har 3000 m2, vil det summerede fordelingstal således være 3.000, mens en lejlighed på 120 m2 i ejendommen vil have fordelingstallet 120.
2. Fastsættelse af fordelingstal på baggrund af værdi ved opsplitning. Denne metode kan benyttes ved en opsplitning af en ejendom til separate, private husstande. Her fastsættes det samlede fordelingsantal til den summerede værdi af ejendommene, eks. 8.000.000, mens den enkelte husstands fordelingstal er værdien af husstanden, eks. 1.200.000. For at gøre beregningen nemmere, kan fordelingsbrøken reduceres.

Har fordelingstallet indflydelse på andet en økonomien?

Foruden økonomien har fordelingstallet også ofte indflydelse på stemmerne til generalforsamlingen. Her vil man altså have det antal stemmer, der tilsvarer ens husstands fordelingstal. Dette er vigtigt at være opmærksom på, særligt hvis foreningen har en eller flere store husstande.

Eksempelvis ses ofte en ejerforening bestående et stort erhvervslokale i stueplan med mindre lejligheder ovenpå. Såfremt dette erhvervslokale har mere end 50% af det samlede areal, vil ejeren af erhvervslokalet have mere end 50% af stemmerne i ejerforeningen og de facto kunne bestemme egenrådigt over foreningen.

Det fastsatte fordelingstal har dog som udgangspunkt ikke indflydelse på eks. brugsretten til fællesarealer, fællesrum eller andre fælles ressourcer foreningen råder over.

Hvilket fordelingstal gælder, hvis der ikke er tinglyst et fordelingstal?

Såfremt der ikke er tinglyst et fordelingstal på ejendommen, kan ejerforening internt fastsætte et fordelingstal. Dette er dog kun gyldigt som intern afregning, da alle husstande i foreningens sidestilles (altså har samme fordelingstal), såfremt der ikke er tinglyst et fordelingstal. Foreningen kan til enhver tid tinglyse et fordelingstal, hvis dette endnu ikke er gjort.