Studentermedhjælper til test og kvalitetssikring

Udvikling
Aarhus

Beskrivelse

Opslået: 
16/5/2025

Vil du spille en nøglerolle i et startup med fart på – og sikre, at kvaliteten følger med tempoet?

Hos Vores Forening bygger vi en digital platform, der hjælper frivillige bestyrelser i ejer-, grundejer- og haveforeninger med at få styr på regnskab, medlemmer og dokumenter. Vi er et startup i vækst, og hver uge ruller vi nye funktioner ud til tusindvis af brugere over hele landet.

Derfor leder vi nu efter en studentermedhjælper, der brænder for kvalitetssikring, og som vil være den, der sørger for, at det ikke går så hurtigt, at vi glemmer grundigheden.

Om rollen

Som studentermedhjælper i vores produktteam bliver du et vigtigt bindeled mellem udvikling, support og produktledelse. Din opgave er at:

  • Udføre test på nye funktioner og fejlrettelser, inden de går i produktion
  • Opdage og dokumentere fejl – både tekniske bugs og brugeroplevelsesmæssige problemer
  • Deltage i releaseforberedelser og kvalitetstjek
  • Bidrage til at opbygge og vedligeholde vores testdokumentation
  • Være med til at strukturere testarbejdet og – på sigt – bidrage til opsætning af automatiserede test

Du bliver en del af et ungt, ambitiøst og hyggeligt udviklingsteam, hvor vi hjælper hinanden, og hvor dine input bliver taget seriøst.

Om dig

Vi forestiller os, at du:

  • Er i gang med en videregående uddannelse inden for it, digital design, softwareudvikling eller lignende
  • Er systematisk, vedholdende og detaljeorienteret
  • Har lyst til at forstå vores brugeres behov og tænke i brugeroplevelse
  • Trives i et miljø med mange nye idéer, hurtige beslutninger – og masser af ansvar
  • Ikke lader dig stresse, men tør stille krav til, at ting skal være gennemtænkte og gennemtestede

Erfaring med testarbejde, brugertest, automatiserede tests eller lignende er et stort plus – men ikke et krav.

Om os

Vores Forening er en digital platform til administration af boligforeninger – bygget af folk, der selv har siddet i bestyrelsen og manglet et system, der giver mening. Vi driver både software og administration og har kontor på Katrinebjerg i Aarhus, hvor du kommer til at arbejde tæt sammen med både udviklere og support.

Vi arbejder agilt, er i konstant bevægelse og lægger vægt på at være ærlige, hjælpsomme og i øjenhøjde – både over for hinanden og vores brugere.

Praktisk info

  • Arbejdssted: Katrinebjerg, Aarhus
  • Omfang: 10–15 timer om ugen, tilpasses fleksibelt i dialog med teamet
  • Opstart: Hurtigst muligt
  • Løn: Efter erfaring og opgaver – og med afsæt i, at vi er et startup
  • Frihed under ansvar: Du planlægger selv din tid i samarbejde med produktteamet

Interesseret?

Send et par ord om dig selv og dit CV til job@vores.io. Vi indkalder løbende til samtale. Har du spørgsmål, så ræk endelig ud – vi vil hellere tage en snak for meget end en for lidt.

Ansøg nu

Ansøg nu

Send et par ord om dig selv og dit CV til job@vores.io.

Har du spørgsmål, så ræk endelig ud – vi vil hellere tage en snak for meget end en for lidt.

Ansøg nu