Her er 3 vigtige bestemmelser i ejerlejlighedsloven, du skal kende

Den 1. juli 2020 trådte en modernisering af ejerlejlighedsloven i kraft. Herunder en række lovændringer.  

Faktisk har ændringerne været længe undervejs, da der allerede i 2016 blev nedsat et udvalg, der skulle afveje både muligheder og konsekvenser ved at ændre ejerlejlighedsloven. Knap to år senere fremlagde udvalget den redegørelse, den moderniserede ejerlejlighedslov er bygget på.

Hvorfor så det, tænker du måske? Jo, den opdaterede ejerlejlighedslov skal kunne imødese og håndtere de problemstillinger, som ejerforeningerne rent faktisk oplever i praksis. Således er den gjort mere enkel og tilgængelig for de reelle brugere. Altså dig, der ejer en ejerlejlighed, eller som er medlem af bestyrelsen i din ejerforening.

Vi kan godt blive enige om, at 2020 var et helt specielt år. Så hvis den nye lov og dens betydning for dig som ejer af en ejerlejlighed gik din næse forbi, giver vi dig her de tre vigtigste overskrifter.

Ejerforeningen kan træffe flere beslutninger og lettere få adgang til lejligheder

Generelt giver lovgivningen ejerforeningen et større råderum til at træde ind og træffe beslutninger.

Det betyder blandt andet, at repræsentanter for ejerforeningen kan få adgang til enkelte ejerlejligheder i situationer, hvor der skal udføres eftersyn, reparationer og andet vedligehold, som ejerforeningen er ansvarlig for at få udført. Derudover kan en ejer kræve at få adgang til andres lejligheder, hvis det er nødvendigt i forbindelse med ombygningsarbejde. Det skal dog sikres, at det ikke påfører væsentlige ulemper for den ejer, som har givet adgang.

Nemmere at tinglyse vedtægter - og dermed foretage ændringer  

Der er i loven blevet lavet en ny normalvedtægt. Den skal gælde i tilfælde, hvor ejerforeningen ikke har vedtaget andet.

Hvis ejerforeningen vil vedtage andet end det, der står i normalvedtægten, er det blevet nemmere at få det gjort. Her kan de eks. ændre rettigheder ved servitutter, der tilhører de enkelte ejerlejligheder. En servitut er kort sagt en forpligtelse, der er pålagt en ejendom, og som indskrænker råderetten over ejendommen. Før 2020 skulle der indhentes underskrifter fra alle ejere i foreningen, men det er altså ikke længere nødvendigt. Nu skal dokumentet bare underskrives af de tegningsberettigede i foreningen, og der skal fremlægges dokumentation for beslutningen. Således kan den efterfølgende tinglyses.

At en vedtægt tinglyses betyder, at den skal registreres ved domstolene, før den bliver gyldig. Ukomplicerede dokumenter kan du selv tinglyse med NemID.

Det koster at forsømme sine pligter  

Overholder og udfører en ejer i ejerforeningen ikke sine pligter, kan det kræves, at personen betaler op til 10.000 kr. til ejerforeningen.

Det kan i sidste ende blive besluttet, at ejeren bliver ekskluderet og tvunget til at sælge sin lejlighed.

Vær dog opmærksom på, at ovenstående kun gælder sager fra efter den opdaterede lovs ikrafttræden. Altså, sager fra efter den 1. juli 2020.

I korte træk – hvad skal du vide?

• I kan i ejerforeningen træffe flere beslutninger selv – herunder, at lettere få adgang til lejligheder ved eks. vedligeholdelsesprojekter.
• En ny normalvedtægt gælder, når andet i foreningen ikke er bestemt.
• I kan nemmere tinglyse vedtægter, når I har brug for at lave ændringer.
• Det kan blive dyrt, hvis en ejer forsømmer sine pligter, og der kan derfor ved grov pligtforsømmelse gives en bøde på op til 10.000 kr. I værste fald kan ejeren blive tvunget til at sælge sin lejlighed.

 Til dig, der vil grave lidt mere i detaljerne fra den opdaterede ejerlejlighedslov. Dem kan du finde i rå format lige her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/908