Tour - Vores Forening

Hvad er normalvedtægten for ejerforeninger?

Normalvedtægten er et sæt regler der gælder, hvor foreningen vedtægter ikke bestemmer andet.

Normalvedtægten er et statsligt regelsæt der definerer vedtægterne i ejerforeninger der enten ikke har separate vedtægter, og i tilfælde hvor ejerforeningens vedtægter ikke er fyldestgørelse indenfor et separat område. Normalvedtægterne er derfor sjældent i brug i foreninger med individuelle vedtægter, og kan alene ikke regulere alle forhold i de fleste foreninger.

Normalvedtægten er fastsat i Bekendtgørelse om normalvedtægt for ejerforeninger, som kan læses her.

Hvornår gælder normalvedtægten for ejerforeninger?

Normalvedtægten for ejerforeninger gælder som foreningens vedtægter i tilfælde, hvor der ikke er vedtaget eller tinglyst en individuel vedtægt for den pågældende ejerforening. Det vil derfor være normalvedtægten der bestemmer, hvordan foreningen skal ledes indtil der kan vedtages en egentlig individuel vedtægt.

Det er teknisk set muligt kun at benytte normalvedtægtens bestemmelser som vedtægt for ejerforeningen, men det vil i mange tilfælde ikke være hensigtsmæssigt. Dette skyldes, at der i de enkelte foreninger ofte er forhold, der er unikke for foreningen. Disse vil således ikke være dækket af vedtægten, og eventuelle rettigheder de enkelte husstande har, er ikke retsligt beskyttet.

For foreninger med individuelle vedtægter kan normalvedtægten gælde i forhold, som ikke er defineret i den individuelle vedtægt. Det kan eks. være hvis ejerforeningens individuelle vedtægter ikke definerer en afstemningsprocedurer til brug på generalforsamlinger. Her vil foreningen skulle benytte den fastsatte afstemningsmodel fra normalvedtægten.

Opdatering af normalvedtægten for ejerforeninger

Normalvedtægten for ejerforeninger opdateres løbende i forbindelse med almindelig revision, og er senest opdateret af Folketinget har den 9. juni 2020. Når normalvedtægten opdateres, så vil den som udgangspunkt automatisk gælde for foreningerne efter en overgangsperiode.

Hvis foreninger, der er stiftet før ikrafttrædelsen af den nye normalvedtægt, ønsker at benytte den gamle normalvedtægt, skal disse tinglyses på ejendommen. Foreninger der er stiftet efter den nye normalvedtægts ikrafttrædelse vil altid være underlagt den opdaterede normalvedtægt.

Læs mere om hvad Folketingets opdatering af normalvedtægten af 9. juni 2020 betyder for jeres forening her.

Almindelige og særlige normalvedtægter

Normalvedtægten er egentlig to sæt normalvedtægter der gælder for hhv. ejerforeninger og ejerforeninger, der omfatter almene boliger. Det er vigtigt at være opmærksom på hvilken normalvedtægt der er gældende for ens ejerforening, så eventuelle handlinger udføres indefor det gældende regelsæt.

Den almindelige normalvedtægt for ejerforeninger

Den almindelige normalvedtægt er den primært benyttede normalvedtægt, da den dækker "normale" foreninger. Det vil sige ejerforeninger, der består af individuelle husstande eller erhvervslejligheder. Disse kan være ejet af foreningen, af private, af virksomheder eller det offentlige, men må ikke være organiseret som almene boliger.

I praksis er dette næsten alle ejerforeninger, og såfremt ikke andet er særligt angivet, vil denne benyttes. Læs den almindelige normalvedtægt for ejerforeninger her.

Den særlige normalvedtægt for ejerforeninger, der omfatter almene boliger

Den særlige normalvedtægt er gældende for ejerforeninger, hvor hele eller dele af foreningens boliger er almene boliger. Størstedelen af bestemmelserne i den særlig normalvedtægt er direkte sammenlignelige med bestemmelserne i den almindelige normalvedtægt, men fraviger den på de områder, hvor særlige forhold gør sig gældende pga. relationen mellem ejerforeningen og den almene afdeling.

Blandt de bestemmelser, der er forskellige fra den almene normalvedtægt er:

  • Længere frist for indkaldelse til generalforsamling og fremsendelse af materiale hertil
  • Særlige regler om sikkerhedsstillelse
  • Anderledes stemmeregler, der giver et retvisende billede af forholdene ved de almene boliger
  • Særregler om, at boligorganisationen på den almene afdelings vegne kan udpege personer, som er valgbare til ejerforeningens bestyrelse
  • Særregler om, at afdelingsbestyrelsen har ret til at møde på generalforsamlingen med taleret

Læs den særlige normalvedtægt for ejerforeninger her.

Leder du også efter en måde at minimere foreningens administrative bøvl?